Aktuelle informationer

På denne side får du aktuel information om drikkevandsforureningen. Læs mere i nyhedslisten nedenfor.

Via menuen til venstre finder du bl.a. en vejledning til, hvordan du koger vandet korrekt samt svar på en lang række spørgsmål vedrørende forurenet drikkevand.
  


 

Opdatering til drikkevandsforureningen i Jerne Nord - tirsdag

13-01-2026 09:50:00

Efter DIN Forsynings udmelding fredag om en mulig drikkevandsforurening i området omkring Jerne Nord i Esbjerg bliver anbefalingen om at koge vandet nu forlænget. 

Anbefalingen skyldes, at der mandag endnu engang er fundet bakterier i den samme brønd, som i første omgang udløste påbuddet fra myndighederne. 

Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, at beboerne i området fortsat koger vandet, før det drikkes eller bliver brugt til madlavning. 

Forlængelsen betyder, at nye prøver igen skal undersøges, og at kogeanbefalingen tidligst kan ophæves fredag d. 16. januar.

 

SMS ved rent vand

Kogeanbefalingen opretholdes, indtil Esbjerg Kommune ophæver deres påbud. Når det sker, udsendes der sms til alle berørte kunder, som enten står i "telefonbogen" eller har tilmeldt sig vores sms-service. Fik man ingen sms vedrørende kogeanbefalingen, kan man tilmelde sig via dinforsyning.dk/sms så man får de næste sms’er.